Om Service

Større driftsikkerhed og bedre indtjening

Med en kompetent servicepartner

Driftssikkerheden er afgørende for effektiviteten og dermed også for din fortjeneste. Ved at tilse produktionsanlægget regelmæssigt, kan du undgå nedslidning, fejlfunktioner og produktionsstop.

En Scanvaegt Systems Serviceaftale giver dig tryghed med forebyggende vedligehold og akut ”førstehjælp” - det optimerer driftsikkerheden og oppetiden på dit produktionsanlæg.

Vi kan yde dig service på både vægte og vejeudstyr, udstyr til inspektion, etikettering og scanning samt wireless network og softwareløsninger.

Landsdækkende Service – også uden for Danmark
Vi kan stille omfattende service- og supportfaciliteter til rådighed for dig, uanset hvor i landet du befinder dig. Og vi er hurtigt fremme, da vi rykker ud fra vores lokale servicecentre

Vi kan også tilbyde dig assistance uden for Danmark – vores service-organisation dækker også resten af Skandinavien, Nordtyskland og Polen, og vores teknikere aflægger gerne servicebesøg i andre lande.

Hurtig despatch 
Dit opkald bliver modtaget af vores kundecenter i Århus – herfra styrer vores koordinator-team den samlede stab af flere end 70 teknikere.

Den enkelte koordinator har ansvar for kun én region og er derfor i besiddelse af detaljeret lokal kendskab til både kunder og geografi. Det – sammenholdt med GPS i alle teknikerbiler – sikrer, at teknikeren med de rette kompetencer til at løse opgaven er fremme hos dig inden for kortest mulig tid.

Vores koordinatorer er klar til at hjælpe dig fra kl. 07.00 til kl. 16.00.
Uden for dette tidsrum har du mulighed for – som tilvalg - at trække på vores vagttlf. service.